Nyheder

Bogholder eller revisor

Er du i tvivl om, om du skal vælge en bogholder eller revisor til din virksomhed? Du er ikke alene. Her får du et klart overblik, så du kan træffe det rigtige valg for din virksomhed og dit budget.

Udgivet 14. februar 2026

Forskellen

Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?

Mange virksomhedsejere er usikre på forskellen, og hvornår det giver mening at bruge den ene frem for den anden. Selv om begge arbejder med tal og regnskab, er deres roller forskellige.

Bogholder

Den daglige økonomi

En bogholder sørger for, at tallene bliver registreret korrekt i hverdagen.

Revisor

Kontrol og rådgivning

En revisor arbejder typisk med kontrol, årsregnskab og rådgivning. Revisoren bruger tallene til at kontrollere, analysere og rådgive på et mere overordnet niveau.

Bogholderen

Hvad laver en bogholder?

En bogholder hjælper med den løbende drift af virksomhedens regnskab.

Typiske opgaver

En bogholder tager sig af

✓  Løbende bogføring

✓  Afstemning af bank og konti

✓  Håndtering af debitorer og kreditorer

✓  Momsindberetning

✓  Klargøring af materiale til årsregnskab

✓  Løn og indberetning

En bogholder er ofte den person, der har det daglige overblik over virksomhedens økonomi.

Revisoren

Hvad laver en revisor?

En revisor arbejder typisk med

Revisorens opgaver

✓  Årsregnskab

✓  Revision og erklæringer

✓  Skatteberegning

✓  Rådgivning om selskabsstruktur

✓  Omstrukturering og større økonomiske beslutninger

Hvis din virksomhed har revisionspligt, skal du bruge en godkendt revisor. Kun statsautoriserede og registrerede revisorer må udføre lovpligtig revision.

Mange mindre virksomheder uden revisionspligt bruger dog en revisor til årsafslutning og rådgivning.

Titler

Er titlerne bogholder og revisor beskyttede?

Bogholder

Ikke beskyttet

Titlen bogholder er ikke beskyttet. Det betyder, at alle i princippet kan kalde sig bogholder.

Revisor

Delvist beskyttet

Titlen revisor er heller ikke automatisk beskyttet, men betegnelserne statsautoriseret revisor og registreret revisor er beskyttede titler. Disse kræver en specifik uddannelse og godkendelse.

Tjek titlen

Hvis du har brug for en godkendt revisor, bør du sikre dig, at personen har den rette titel.

Valget

Skal du vælge bogholder eller revisor?

Det afhænger af din virksomheds behov.

Vælg en bogholder, hvis

Bogholder

✓  Du har brug for hjælp til daglig bogføring

✓  Du vil have styr på moms og løn

✓  Du ønsker et løbende økonomisk overblik

✓  Du vil holde omkostningerne nede

Vælg en revisor, hvis

Revisor

✓  Du har revisionspligt

✓  Du skal lave større ændringer i virksomheden

✓  Du har brug for skatterådgivning

✓  Du skal have udarbejdet årsregnskab

Kombinér begge dele

For mange virksomheder giver det mening at kombinere begge dele. Bogholderen står for den daglige økonomi, og revisoren bruges ved årsafslutning og større beslutninger.

Mange virksomheder tilbyder også begge dele, da revisoren også kan hjælpe med det daglige bogføring.

Pris

Hvad koster en bogholder sammenlignet med en revisor?

En bogholder er typisk billigere pr time end en revisor.

Hvis du bruger en revisor til daglig bogføring, kan det hurtigt blive unødigt dyrt. Omvært kan det være dyrt at undvære professionel rådgivning, hvis din virksomhed står over for komplekse økonomiske beslutninger.

Rette kompetence til rette opgave

Den rigtige løsning handler derfor om at bruge den rette kompetence til den rette opgave.

Valg af partner

Hvordan vælger du den rigtige?

Når du vælger bogholder eller revisor, bør du overveje

Overvej

✓  Erfaring med din branche

✓  Prisstruktur

✓  Tilgængelighed

✓  Personligt match

✓  Digitale kompetencer

En god samarbejdspartner skal ikke kun forstå tal, men også din forretning.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om bogholder eller revisor

Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?

En bogholder håndterer typisk den daglige bogføring og moms, mens en revisor typisk arbejder med årsregnskab, revision og rådgivning. En revisor kan dog også hjælpe med den daglige bogføring, moms mm.

Kan en bogholder lave årsregnskab?

Ja, en bogholder kan i princippet godt udarbejde årsregnskab for virksomheder uden revisionspligt, men mange bogholdere kan ikke finde ud af det og overlader denne del til en samarbejdspartner. Hvis der kræves en revisionspåtegning, skal det udføres af en godkendt revisor.

Er det lovpligtigt at have en revisor?

Det afhænger af virksomhedens størrelse og selskabsform. Mindre virksomheder kan ofte fravælge revision.

Er en revisor dyrere end en bogholder?

Ja, en revisor har typisk en højere timepris end en bogholder. Derfor vælger mange virksomheder at bruge en bogholder til det daglige arbejde og en revisor til årsafslutning og rådgivning.

Kan man nøjes med en bogholder?

Mange små og mellemstore virksomheder kan sagtens nøjes med en bogholder, hvis de ikke har komplekse forhold eller revisionspligt. Dog skal man være opmærksom på at det ikke er alle bogholdere, der laver et årsregnskab.

Brug for hjælp?

Vi hjælper dig med at vælge.

Er du i tvivl om, hvad din virksomhed har brug for? Skriv eller ring til os.

✓  Vi svarer hurtigt på dine spørgsmål

✓  Vi hjælper med bogføring, moms og løn

✓  Fast pris og ingen binding